disse lande drikker mest kaffe
Hej! Nogle links på denne side er affiliate links, hvilket betyder, at hvis du vælger at foretage et køb, kan jeg tjene en lille kommission uden ekstra omkostninger for dig. Tak for din støtte!

Der bliver produceret rigtig meget kaffe ude i verden, og der bliver derfor også drukket rigtig meget kaffe på global plan. Kaffe er uden tvivl en af de mest populære drikke i verden, og der bliver i verden dagligt indtaget flere milliarder kopper kaffe.

Der er ingen tvivl om at Brasilien er det land i verden, som producerer allermest kaffe, men hvem drikker egentlig mest kaffe?

Vi kan allerede nu afsløre, at vi i Danmark er rigtig glad for at drikke kaffe. Danmark er ikke det land der drikker mest kaffe, men vi er i top 5. Så stort tillykke til os! Vi er både kaffedrikkende og lykkelige. Måske hænger de to ting sammen?

Det vil vi ikke dog ikke bruge dette indlæg til. Vi vil i stedet give dig information om, hvilke lande i verden der drikker mest kaffe. På trods af at Brasilien er den største producent af kaffe, så er de stadig ikke i top 10 over de mest kaffedrikkende lande i verden. Brasilien er det 14 mest kaffedrikkende land i verden.


Disse lande er de mest kaffedrikkende lande i verden

Skandinavien dominere denne liste, da top 4 på listen er kolde nordiske lande.

Nedenstående top 10 er inddelt efter kg kaffe pr. indbygger.

  1. Finland = Drikker 12 kg kaffe pr. person om året.
  2. Norge = Drikker 9,9 kg kaffe pr. person om året.
  3. Island = Drikker 9 kg kaffe pr. person om året.
  4. Danmark = Drikker 8,7 kg kaffe pr. person om året.
  5. Holland = Drikker 8,4 kg kaffe pr. person om året.
  6. Sverige = Drikker 8,2 kg kaffe pr. person om året.
  7. Schweiz = Drikker 7,9 kg kaffe pr. person om året.
  8. Belgien = Drikker 6,8 kg kaffe pr. person om året.
  9. Luxembourg = Drikker 6,5 kg kaffe pr. person om året.
  10. Canada = Drikker 6,5 kg kaffe pr. person om året.

Danmark

Danmark er således på en super flot 4. plads på listen over de mest kaffedrikkende lande i verden. Pudsigt nok er hele top 4 nordiske lande, og noget tyder på, at mange kolde nordboer varmer sig på en lun kop kaffe i ny og næ.

Der findes kaffe i 98% af alle danske hjem, og det må siges, at være rigtig mange husstande med kaffe på lager. Og hold nu fast! Der bliver i Danmark drukket 22 millioner kopper kaffe om dagen, hvilket er omkring 5 kopper pr. mand om dagen.

Der bliver i Danmark drukket 8,7 kg kaffe pr. person om året, og det svarer til ca. at hver dansker forbruger i omegnen af 20 poser kaffe. Der bliver importeret rigtig meget kaffe til Danmark hvert år, og her snakker vi om rigtig mange tusinder tons kaffe.

Danmark ligger desværre også i toppen af de lande, hvor man skal betale mest for sin kaffe på cafeer, hvilket der er mange gode grunde til. Du kan læse vores indlæg ‘Hvorfor er kaffe dyrt på de danske cafeer?’, hvis du vil blive lidt klogere på, hvorfor kaffen på nuværende tidspunkt er så dyr på en dansk café.