hvorfor er kaffe dyrt på de danske cafeer
Hej! Nogle links på denne side er affiliate links, hvilket betyder, at hvis du vælger at foretage et køb, kan jeg tjene en lille kommission uden ekstra omkostninger for dig. Tak for din støtte!

Det er for rigtig mange mennesker en dyr fornøjelse at tage på en dansk cafe for at nyde en dejlig kop kaffe. Hvis du af den ene eller anden grund har besøgt en cafe sydpå, så har du nok set, at der er stor forskel på kaffepriserne.

Når prisen på en kop kaffe skal fastsættes, så er der rigtig mange parametre, som har indflydelse på den endelige pris. I dette blogindlæg vil vi prøve at gøre dig klogere på, hvorfor kaffen er så dyr på de danske cafeer. Vi kommer ikke ind på alle faktorer, men vi vil derimod komme med 5 udvalgte faktorer, som betyder at prisen på den velsmagende kaffe stiger.

I løbet af de seneste par år er prisen på kaffe steget til et niveau, som vi ikke før har set. Der er en række forskellige forklaringer på de stigende priser, som vi vil gennemgå herunder.


De stigende priser på kaffe skyldes blandt andet:

#Global opvarmning

Den globale opvarmning har betydning for alt der foregår på vores jord, og den har altså også en effekt på kaffepriserne. Naturen er begyndt at svare igen på den dårlige behandling, og det betyder bl.a. ændringer i klimaet verden over.

Senest er det verdens største producent af kaffe, som er blevet ramt af naturens kræfter. Tilbage i 2020 blev Brasilien ramt af hård frost, hvilket kaffetræerne ikke kan tåle. En del af de brasilianske kaffetræer er visnet, og det rammer ikke kun Brasilien men hele verden.

Brasilien står for omkring 40% af hele verdens produktion af kaffe, og den hårde frost betyder, at der kan gå helt op til 7 år inden produktion er tilbage på normalt niveau. Der bliver derfor i skrivende stund ikke produceret den samme mængde kaffe i Brasilien, mens efterspørgslen stadig er den samme. Desværre for os betyder det, at prisen på kaffe stiger, da udbuddet er betydeligt mindre.

#Konflikter

Verden er blevet sat på mange prøvelser over de seneste par år. Corona og ikke mindst krig hærger stadig verden, og det hele har altså betydning for prisen på bl.a. kaffe. Der er tilmed også store konflikter i en af verdens største producenter af kaffe, og her hentyder vi til Colombia i Sydamerika.

Der har i Colombia været noget der ligner undtagelsestilstand siden april 2021, og det har altså ikke nogen positiv indvirkning på kaffepriserne. Der er protester mod regeringen i Colombia, og der har betydet store sammenstød mellem demonstranter og militær.

Urolighederne betyder at havne og veje mange steder er blokeret, så transportmulighederne i landet er ikke just optimale. Brasilien har været ramt af frost og Colombia ramt af uroligheder, og selvom det er så langt væk fra Danmark, så mærker vi det også i det kolde nord.

#Oliepriser og råvarepriser stiger

Hvis du benytter dig af et køretøj, som har brug for enten benzin eller diesel, så har du nok lagt mærke til at prisen har været en anelse høj på det sidste. Oliepriserne er steget rigtig meget de seneste par år, og en krig i Ukraine hjælper bestemt heller ikke på problemet.

Olie er en del af de fleste værdikæder, da de fleste har brug for noget transport og noget emballage, som f.eks. plast og folie. Når prisen på olie stiger, så stiger transportpriser og prisen på emballage også, og så bliver virksomhederne nødt til at reagere.

De kan ikke gøre andet end at sætte prisen på deres produkter op, da de ellers ikke vil kunne eksistere. En kombination af mindre produktion grundet corona, og en øget transportudgift gør, at råvareprisen på kaffe er blevet højere. 

#Velstand i Danmark

Lad os være helt ærlige. Vi har det jo godt i Danmark sammenlignet med mange andre lande. Vi har en geografisk god placering i forhold til naturkatastrofer, vi har et velfærdssamfund, som griber os, hvis vi skulle falde. Vi har derudover også en høj minimumsløn.

Selv hvis du af den ene eller anden grund er på offentlig ydelser, så kan du have forholdsvist mange penge at leve for. Minimumslønnen er høj i Danmark, og derfor er vi danskere forholdsvist velhavende. Dette har også betydning for prisen på kaffe, da vi rent faktisk har midlerne til at købe en dyr kop kaffe.

#Inflation

I skrivende stund er inflationen i Danmark høj, og derfor stiger priserne på det hele. Derfor stiger priserne på kaffe også. Inflationen opstår når efterspørgslen på en vare overstiger udbuddet væsentligt, og så stiger priserne altså.

Efterspørgslen på kaffe i Danmark er den samme, men det hænger af flere forskellige årsager ikke helt sammen med udbuddet. Derfor er prisen på kaffen også høj i øjeblikket, og det ligner ikke at det ændrer sig fra i morgen af.


Konklusion

Ovenstående faktorer er ikke de eneste som har betydning for de høje kaffepriser i Danmark, men det er nogle af de faktorer som har betydning for prisen. Vi kan konkludere at grundet mange forskellige faktorer, så er prisen på kaffe steget, og derfor koster kaffen på de danske cafeer mange penge i øjeblikket.